Var dit Finnair fly forsinket, overbooket eller helt aflyst? Så kan du have krav på op til 4.500 kr. i erstatning og kompensation pr. pasager.
Du kan selv søge erstatning for forsinket, overbooket eller aflyst fly direkte hos Finnair, men proceduren kan godt være lidt svær og tidskrævende.
Vi tilbyder derfor, at håndtere hele sagen for dig. Du skal ikke betale noget - vi tager blot en mindre andel af det beløb vi ender med at skaffe i erstatning eller kompensation til dig.
https://vimeo.com/458197076
Forsinkelser og aflysninger med Finnair
Hvis du er blevet forsinket med Finnair i over 3 timer kan du kræve kompensation. Ifølge EU-forordning 261/2004 kan du få op til 4.500 kr. i kompensation for forsinkede eller aflyste flyvninger. Du kan kræve kompensaton 3 år tilbage for forsinkede og aflyste flyafgange.
Du har dog ikke ret til kompensation, når dit fly er forsinket ved afgang, men ankommer inden for den fastsatte tid. Flyvningen skal, som beskrevet, forsinkes i mere end 3 timer på ankomsttidspunktet.
Du kan i situationer, hvor flyet ankommer 5 minutter før 3-timers deadlinen, men døren først åbnes 10 minutter efter, gøre krav på kompensation.
Kompensationsbeløbet du kan få fra flyselskabet ved din overbookede, forsinkede eller aflyste flyafgang med Finnair bestemmes af rejsens længde, samt hvor længe du var blevet forsinket, da du ankom til dit bestemmelsessted – husk at kompensationen er pr. passager!
Din rejse var | Sagen bliver sendt i retten | Sagen bliver IKKE sendt i retten |
under 1.500 km. og forsinket mere end 3 timer | 907,50 kr. | 1.450,00 kr. |
1.500-3.500 km. og forsinket mere end 3 timer | 1.430,00 kr. | 2.325,00 kr. |
over 3.500 km. og forsinket mellem 3-4 timer | 1.080,00 kr. | 1.730,00 kr. |
over 3.500 km. og forsinket mere end 4 timer | 2.175,00 kr. | 3.485,00 kr. |
Overbooking Finnair
Begrebet boardingafvisning omfatter ikke kun boardingafvisninger, som skyldes overbookning, men også boardingafvisninger af andre grunde, såsom driftsmæssige grunde. Er du blevet afvist af Finnair ved boarding, har du ret til at søge kompensation, såfremt du er fremmødt i gaten til tiden med gyldigt rejselegitimation og visum. Overbookingen skal dog give anledning til en forsinkelse på mindst to timer. Flyet skal desuden afgå fra en EU-lufthavn ELLER være registreret i EU.
Ved nægtet boarding har du ret til at vælge imellem følgende;
- refusion inden for syv dage af den fulde købspris af billetten for den del eller de dele af rejsen, der ikke blev foretaget OG hvis det er relevant en returflyvning til første afgangssted
- omlægning af rejsen til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed
- ændring af reservationen til et senere tidspunkt efter eget valg
Finnair også tilbyde forplejning i form af måltidkuponer, to gratise telefonopringninger og indkvartering på hotel, hvis nødvendigt.
Du kan læse mere om dine rettigheder ved overbooking og nægtet boarding her.
Få din berettiget kompensation fra Finnair
Har du oplevet forsinkelser på din rejse med Finnair, kan du være berettiget kompensation. Her hos Flypenge er vi eksperter i dine rettigheder som flyrejsende.
Som en del af Hornskov Vindberg har Flypenge mange års erfaring med håndtering af inddrivelse af penge, både i og uden for retten. Du kan udfylde dine flyoplysninger i vores ansøgningsformular her, og se hvor meget du er berettiget.
Historien om Finnair
Nordens ældste flyselskab. Ja Finnair er et erfarent flyselskab, der har specialiseret sig i at fragte passager hurtigt og billigt mellem Asien og Europa.
Deres målrettet satsning på rejser til Asien har skabt op til 200 afgange om ugen til ti forskellige destinationer i Asien. Dermed kan virksomheden markere sig som Europas tredjestørste flyselskab på afgange til Asien.
Som et af nordens førende flyselskaber er det særligt trygt at stige ombord på et Finnar-fly. Din rejse starter med kursen i den rigtige retning, hvilket betyder en kortere rejsetid.
Derudover taler alt personale i lufthavnene og ombord svensk. Den hurtigere rejsetid og deres investering i nye mere lavenergiforbrugende flymaskiner gør Finnair til en af de mest miljøvenlige flyselskaber i verden.
Finnairs vision er at tilbyde sine passagerer en unik nordisk oplevelse. Finnairs mission er at tilbyde de smukkeste og hurtigste forbindelser og destinationer på den nordlige halvkugle via Helsinki og de øvrige nordiske lande.
Helsinkis geografiske beliggenhed giver Finnair en konkurrencemæssig fordel, da de hurtigste forbindelser mellem mange europæiske og asiatiske destinationer flyver over Finland.
Finnair er det eneste nordiske flyselskab med en 4-stjernet Skytrax-rangering og som er medlem af oneworld-alliancen. Oneworld er en alliance mellem 13 af verdens førende flyselskaber, heriblandt Qantas, British Airways, og Qatar.
Finnair blev grundlagt d.1 november 1923 af Bruno Lucander. Siden da er virksomheden vokset fra et lille flyselskab til et stærkt og respekteret medlem af den internationale flyindustri.
Finnair gik i begyndelsen under navnet Aero, men allerede i 1953 brugte man navnet Finnair i sin markedsføring. Den officielle navneændring skete dog først i 1968.
Vandflyver på vinger
Aero modtog i sine første år fly fra den store tyske flyproducent Junkers. Flyene kunne beskrives som en salgs vandflyver; De havde ski om vinteren og flydere om sommeren.
Dette var nødvendigt, eftersom der på daværende tidspunkt, ikke var nogle kommercielle flyvepladser i Finland. Aero drev sine fly fra Helsinki centrum, eller mere præcist fra Katajanokka ved havnen. I løbet af det første år transporterede Aero i alt 269 passagerer.
Efter 1936 blev der dog etableret en fast landingsbane, så alle fly kunne drives fra fast grund.
Finnish Air Lines AY
I forbindelse med vinterkrigen i 1939-40 var den civile luftfart under den militære kontrol. Eftersom Helsinki ikke længere var en sikker base, blev flyvninger til Stockholm midlertidigt opereret fra Vaasa.
Næsten halvdelen af denne tids passagerer var børn, der blev evakueret til Sverige.I den efterfølgende krigsperiode fra 1941-44 var Aero igen under militær kontrol. I løbet af denne tid opererede flyselskabet fra Finlands 10. største by Pori.
Efter krigen i 1946 investerede den finske stat i Aero, som tidligere var et privat selskab. Samme år begyndte man at bruge navnet Finnish Air Lines på flyene. I 1949 blev Aero medlem af IATA (International Air Transport Association). Her modtog de deres luftfartskode AY, som stadig bruges af Finnair i dag.
Fra Hamburg til Bangkok
De olympiske lege i Helsinki i 1952 øgede antallet af Finnairs passagerer til over 100.000. Helsinki Lufthavn blev også åbnet i juni samme år. Siden da udvidede virksomheden sit rutenetværk med direkte fly til bl.a. Hamburg, Amsterdam, London, Paris, Zürich, ja sågar Bangkok i 1976. Med indførelsen af jetfly var disse lange strækninger muligt. Efterfølgende gik det stærk for det lille flyselskab.
Det karakteristiske blå Finnair-look blev introduceret på flyene i 1985. Finnair brugte som det første flyselskab satellittelefoner, hvilket gjorde det muligt for passagererne at ringe fra flyet til hele verden.
Passagertalet steg yderligere i 1983, da virksomheden blev færdig med den internationale passagerterminal. Bare fem år senere i 1988 håndterede lufthavnen over seks millioner passagerer.
I dag håndterer lufthavnen næsten 12 millioner passagerer om året og beskæftiger omkring 20.000 medarbejdere.
Destinationer
Særlig service for den loyale passager
Finnair har løftet serveringen på Economy Class på de lange flyvninger, lanceret et nyt servicekonceptet på Business Class og arbejder lige nu på internetforbindelsen på selskabets europæiske Airbus flåde. Finnair sætter stor pris på sine trofaste kunder, hvilket de markerer med særlige privilegier og belønninger.
Finnair Plus er et loyalitetsprogram, hvor du optjener point for flyrejser og tjenester drevet fra Finnair og andre Oneworld-flyselskaber. Pointene giver bl.a. adgang til over 650 Premium lufthavnslounger, prioritet på ventelister og ved standby, samt tilladt ekstra bagage.